Professionel slibning til metal- og aluminiumsindustrien

Slibning af bor, metalbor, HSS bor og andet værktøj til metal, aluminium og rustfrit stål.

Slibning af klinger og belægning

Hos Junget kan du få slebet klinger i HSS og HM, uanset tandform. Vi håndterer klinger fra min. 80 mm til maks. 1000 mm i diameter.

Junget genopsliber alle fabrikater af værktøj til metal- og aluminiumsindustrien. Er du i tvivl om, hvorvidt dit bor, skær eller anden værktøjstype kan slibes, er du altid velkommen til at kontakte os.

Belægning

Trænger dit værktøj til ny belægning, kan vi også hjælpe med materialerne TiAlN, TiN og DLC. En god belægning forlænger værktøjets levetid, mindsker slid på maskinen og bidrager til en ensartet bearbejdning.

Se her hvilke værktøjer vi kan genopslibe.

Jungets slibning til metalindustrien

Som en del af Jungets generelle slibeservice tilbyder vi professionel slibning af værktøj til metalindustrien. Vi genopsliber blandt andet bor, metalbor, HSS bor, fræsere, reifere og specialværktøj.

Slibning af bor, fræsere og reifere

Vi sliber alle former for bor, fræsere og reifere, herunder spiralfræsere, endefræsere, profilfræsere, trinbor og specialbor. Med 3D-opmåling af værktøjets vinkler og konturer sikrer vi en præcis slibning. Vi genopsliber materialerne HSS, HSSCO, HSSPM og HM.

Vi udfører også slibning af metalbor, slibning af HSS bor, slibning af hårdmetal samt værktøj til aluminium og rustfrit stål.

Planslibning og profilslibning

Vi udfører planslibning, profilslibning og polering af knive, knuseknive og slagknive. Vores produktion er fleksibel, og maks længde for planslibning er 4 meter.

Slibning af værktøj til metalindustrien

Vi sliber dagligt værktøjer til virksomheder i metalindustrien og hjælper med at forlænge levetiden på alt fra rundsavsklinger til specialværktøj.

I videoen kan du se, hvordan værktøjerne bliver kontrolleret, slebet og klargjort, så de igen leverer den ønskede præcision og skærekvalitet.

Har du værktøjer, der trænger til slibning, eller er du i tvivl om de kan genopslibes, hjælper vi gerne med en vurdering.

Slibning er godt for miljøet

Smid ikke gode savklinger og skærende værktøj ud. Med slibning af savklinger, rundsavsklinger og andet værktøj kan levetiden ofte forlænges betydeligt.

Genopslibning kræver færre ressourcer end at købe nyt, og mange værktøjer kan slibes flere gange, før udskiftning er nødvendig.

Det er godt for miljøet – og godt for bundlinjen.

Bestil slibeafhentning

Lad det komme an på en prøve

Overvejer du en slibeaftale med Junget, tilbyder vi prøveslibning til nye erhvervskunder. Det er en god mulighed for at vurdere kvaliteten af vores slibeservice, før du indgår et samarbejde.

Prøveslibning gælder kun erhverv og forudsætter en forudgående aftale med henblik på et kommende samarbejde.

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden eller ring 89 36 55 30.

Kan det betale sig at få værktøjet slebet?

Vi får ofte spørgsmålet, om det kan betale sig at få slebet savklinger, rundsavsklinger eller andet skærende værktøj.

I de fleste tilfælde er svaret ja.

Er du i tvivl om et værktøj kan slibes, kan du sende det med vores slibebil. Ved modtagelsen vurderer vi, om værktøjet fortsat kan genopslibes. Kan det ikke slibes forsvarligt, returnerer vi det igen.

Eftersyn af en klinge, der kasseres, koster 27 kr. Øvrige værktøjer vurderes uden beregning.

Kan værktøjet slibes, udfører vi arbejdet, så du får størst muligt udbytte af dit værktøj og den investering, du allerede har foretaget.

Hvad koster slibning af savklinger og klinger?

Prisen på slibning afhænger af klingetype, diameter, antal tænder, slitage og hvor meget bearbejdning der er nødvendig.

Ønsker du en pris på slibning af savklinger eller andre typer klinger, kan du udfylde formularen nedenfor.

Det kan ofte bedst betale sig at sende flere emner samlet til slibning. Har du eksempelvis flere klinger liggende eller en kombination af klinger, bor og andet skærende værktøj, bliver transport og håndtering mere fordelagtig pr. emne.

Udfyld formularen nedenfor, så giver vi en prisindikation på slibning af savklinger, fræsere, bor og andet skærende værktøj.

Vil du vide mere?

Kontakt Jungets sliberi. Vi giver gerne gode råd og vejledning til genopslibning af dine værktøjer.

Kontakt Junget

Ønsker du at blive kontaktet, så ringer vi dig gerne op. Venligst oplys dine kontaktinfo i skemaet nedenfor.