Leveringstid 1 - 2 dage
Hvis ikke andet er oplyst.
Ring 89 36 55 00
ved spørgsmål til produkterne
Er du på udkig efter båndsavsklinger til opskæring i træ og metal? Vi tilbyder kundetilpassede båndsavsklinger, som produceres efter mål og tilpasses den enkelte maskine uanset mærke.
For at opnå den perfekte opskæring på en båndsav skal man have forståelse for samspillet mellem maskine, materiale, båndsavsklinge, smøremidler og den medarbejder, som betjener båndsaven. Den rette bearbejdningshastighed og maskinens slitage er ofte nogle af de faktorer, som kan være skyld i at en båndsavsklinge ikke holder så længe eller ikke performer optimalt.
Junget sælger ikke blot båndsave - vi tilbyder også at installere og servicere dem. Derudover kan vi genopslibe båndsavsklinger til træ og være en langsigtet sparrings- og samarbejdspartner, når det gælder valg af båndsav og båndsavsklinge.
Junget forhandler og servicerer båndsave, så har du problemer med din båndsav, hjælper vi gerne.
Båndsavsklinger til træ
Vi tilbyder et stort udvalg af kundetilpassede båndsavsklinger til træ. Som på alle andre klinger findes der også forskellige tandtyper på båndsavsklinger til træ. Ens for alle båndsavsklinger i webshoppen er dog, at de er tandspidshærdet. Dette betyder, at klingerne har en længere standtid, og tænderne holder sig skarpe længere.
En hærdning af tandspidserne er derfor også en indikation af, at du køber en klinge af ordentlig kvalitet.
Hos Junget samarbejder vi med en tysk leverandør, som har specialiseret sig indenfor fremstilling af båndsavsklinger til metal, såsom rustfri stål, stål profiler, universal og metal generelt. Sortimentet af klinger er meget bredt og indeholder et stort udvalg af mange kvaliteter, dimensioner og tandudlægninger. Alle båndsavsklinger produceres som nævnt efter mål og kan tilpasses den enkelte maskine uanset mærke.
Genbrug de brugte båndsavsklinger
I stedet for at smide dine gamle, slidte båndsavsklinger til træ ud, så kan du med fordel få dem slebet op. Junget genopsliber alle båndsavsklinger til træ - og for at regnestykket kan gå op, anbefaler vi, at du samler et flere båndsavsklinger sammen, inden du sender dem til slib.
Genopslibning af skærende værktøj forlænger levetiden på værktøjet, og er derfor godt for miljøet og din tegnebog. Bemærk vi desværre ikke genopsliber båndsavsklinger til metal.
Læs mere om slibning af værktøjer her.
Junget forhandler båndsave fra både Weinig og ACM – to producenter, der er kendt for høj kvalitet, driftssikkerhed og mange tilpasningsmuligheder.
Weinig-serien dækker bl.a. VarioSplit, ProfiSplit og PowerSplit, mens ACM tilbyder et bredt udvalg af lodretstående båndsave samt specialmaskiner til kundespecifikke behov.
Hos Junget anbefaler vi Stenner til dig, der søger en effektiv og driftssikker horisontal båndsav. Stenner producerer sine maskiner i England og er kendt for robust konstruktion, høj præcision og økonomisk udnyttelse af råmaterialer.
Den populære MHS-serie giver fleksible løsninger til alt fra højhastigheds opskæring til præcisionsbearbejdning af hårdttræ og tømmer.
Hos Junget anbefaler vi Pade til dig, der søger en præcis og fleksibel kopibåndsav. Pade producerer sine CNC-styrede maskiner i Italien og er kendt for innovative løsninger, der gør det muligt at skære buede profiler og komplekse emner i træ, plast og komposit. Med patenterede skabelonsystemer kan maskinerne tilpasses alt fra små værksteder til store produktioner – altid med fokus på præcision og driftssikkerhed.
Kontakt værktøjsteamet hos Junget. Vi giver gerne gode råd og vejledning til valg af nye skærende værktøjer.
Ønsker du at blive kontaktet, så ringer vi dig gerne op. Venligst oplys dine kontaktinfo i skemaet nedenfor.