Højtydende båndsavklinge til planker, bjælker og råtømmer. Tænderne er slebet med præcis hældning og sat skiftevis ud til hver side, så klingen skærer frit gennem træet med effektiv spånafledning og lav friktion. Tandspidserne er hærdet for at give maksimal holdbarhed, skarphed og mange genopslibninger. Den skarpslebne tandgeometri sikrer hurtig fremføring, lavt spild og et flot snit – selv ved høj belastning.
Klingen har en tandafstand på 22 mm, målt fra tandspids til tandspids, hvilket giver god plads til spånafgang ved grov savning af massivt træ.
Ripper båndsavklingerne er kendetegnet ved deres ekstreme holdbarhed og styrke, som gør dem ideelle til krævende savværksopgaver. De tåler høj fremføring, mange genopslibninger og giver en ensartet skærekvalitet – selv ved kontinuerlig drift.
Klingen har en bredde på 32 mm og en tykkelse på 0,9 mm, hvilket giver den styrke, der kræves til opskæring af grovtræ og store emner.
Båndsavklingen produceres efter mål og kan leveres i den eksakte længde, der passer til dit savværk eller maskine.
Sådan beregner du prisen på båndsavklingen
Den oplyste Fra-pris er prisen på klingen, hvis du vælger det korteste længde-interval på 500 - 999 mm. Priserne er nemlig oplyst i længde-intervaller. Du skal derfor først vælge det længde-interval, du skal bruge for at se den endelige pris.
Derefter oplyser du den nøjagtige længde, som du skal bruge, og vi laver en klinge, som passer til din maskine.
Se hvor nemt du bestiller i præcis den længde du ønsker
Valg af klingetykkelse
Tykkelsen på båndsavklingen bør tilpasses maskinens hjuldiameter for at sikre optimal fleksibilitet og holdbarhed. Er du i tvivl om hvilken tykkelse du skal bruge, så brug følgende beregning:
Hjuldiameter (mm) ÷ 1000 = anbefalet klingetykkelse (mm)
Eksempel:
- Ø900 mm hjul → 0,9 mm klingetykkelse
- Ø600 mm hjul → 0,6 mm klingetykkelse
Hvis klingen er for tyk i forhold til hjuldiameteren, kan den få svært ved at bøje korrekt omkring hjulene og slides hurtigere. Omvendt kan en for tynd klinge på en stor maskine give mindre stabilitet under savning.
Produktbilledet er vejledende.
×