Forud for investeringen deltog medejer Søren Lund Thomsen og snedker Peter Bisgaard Mogensen i en udførlig demonstration af maskinen i Jungets showroom i Søften. Maskindemonstrationen gav tryg i valget af maskinen og gjorde det nemt at træffe en beslutning.
Hos Magnus Thomsens Eftf. ApS i Aalborg har grundighed, dygtighed og punktlighed været nøgleord siden virksomhedens grundlæggelse i 1929. Som fjerde generation i det familieejede tømrer- og snedkerfirma fortsætter medejer Søren Lund Thomsen traditionen – men med et tydeligt blik rettet mod fremtiden.
Derfor har virksomheden netop investeret i deres første 5-aksede CNC-bearbejdningscenter fra Biesse – nærmere bestemt en Rover A 1532, som skal styrke fleksibiliteten og præcisionen i snedkeriets daglige produktion.
Demo i Jungets showroom blev afgørende
Forud for investeringen deltog Søren Lund Thomsen og snedker Peter Bisgaard Mogensen i en udførlig demonstration af maskinen i Jungets showroom i Søften.
Det var en stor fordel at se maskinen i drift hos Junget. Det gav os mulighed for at opleve præcisionen i praksis og drøfte vores egne produktionsopgaver med specialisterne. Demoen gav et realistisk indtryk af maskinens kapacitet og bekræftede, at Biesse Rover A var den rette investering for os,” fortæller Søren Lund Thomsen.
At Junget både håndterede installationen, oplæringen i CAD/CAM-systemet og leverede værktøjspakken til maskinen, gjorde beslutningen enkel.
“Det gav stor tryghed, at Junget kunne levere hele pakken – fra rådgivning og maskine til opstart, skoling og værktøj. Det betyder, at vi kan fokusere på det, vi er bedst til: at levere godt håndværk,” uddyber han.
Vil du vide mere om Biesse CNC-maskiner?
Med 55 ansatte og en kundekreds, der spænder fra erhverv, detail, offentlige institutioner og private, løser Magnus Thomsen Eftf. ApS et bredt spektrum af opgaver, herunder:
Med den nye 5-aksede Biesse Rover A kan virksomheden nu udføre endnu mere komplekse bearbejdninger – hurtigere, mere præcist og med færre opstillinger.
Valget af Junget som samarbejdspartner var ikke tilfældigt. Virksomheden har i mange år haft et tæt samarbejde med Key Account Manager Ulrik Søe fra Junget. Kombinationen af tillid, teknisk indsigt og praktisk support var afgørende for beslutningen – og så gør det heller ikke noget, at Ulrik også forstår den nordjyske accent og humor.
“Vi er kommet rigtig godt fra start, og oplæringen i CAD/CAM-softwaren er gået over al forventning. Det kræver selvfølgelig, at vi bruger maskinen aktivt og lærer alt det nye – men mine maskinoperatører er dygtige og engagerede, så vi skal nok komme i mål. Og skulle vi få brug for service eller teknisk hjælp, så ved vi, at Jungets team står klar til at assistere,” afslutter Søren Lund Thomsen
Gå ikke glip af kommende kurser og events, spændende nyheder og knivskarpe tilbud vedr. produkter i vores sortiment.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.